Trygge rammer i nattelivet
Tryghed skaber en god ramme for, at du får en glad aften i byen. Byens Natteliv er et restauratørnetværk, der arbejder på at sikre et trygt natteliv i Aarhus.
Restauratørnetværket bliver brugt til at vende store og små udfordringer i nattelivet og hjælper med at sikre en fælles indsats for et trygt og sikkert natteliv i Aarhus.
Netværket består af ca. 40 restauratører, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, og det har eksisteret siden 2008.
Hvis du er restauratør i Aarhus og vil være en del af restauratørnetværket - eller hvis du gerne vil høre mere, så kontakt os på mail: trygiaarhus@aarhus.dk
Et trygt natteliv har stor betydning for især de mange unge i Aarhus. Derfor arbejder Restauratørnetværket, som er et samarbejde mellem byens natteliv, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, fortsat for at styrke trygheden i det aarhusianske natteliv. Restauratørnetværket har eksisteret siden 2008. Som særlige fokusområder arbejdes der i øjeblikket med uddannelse af medarbejdere i nattelivet og med en indsats imod stoffer i nattelivet.
Restauratørnetværket mødes ca. 4 gange årligt.
Netværket gennemfører forskellige initiativer og indsatser, der matcher de aktuelle behov i nattelivet. Der bliver for eksempel arbejdet med:
- Ansvarlig udskænkning
- Nej til stoffer
- Begrænsning af mindreårige i nattelivet
- Gode fysiske rammer i nattelivet
- Kurser for ansatte i nattelivet
Her kan du finde materiale til hjælp om stoffer.
Nyttige links
Gå til Netstof.dk (link til rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer)
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Jens Christian Ladekær Sandbjerg
Konsulent
Sekretariat, Projekt og Analyse
Borgmesterens Afdeling
8000 Aarhus C
Telefon: 4185 4152
Mail: jecs@aarhus.dk