10 gode råd til digital sikkerhed
Læs mere om 10 gode råd til digital sikkerhed i Aarhus Kommune her.
Sikker handel
1. Undlad at handle i web-butikker med mange sproglige fejl, "skæve" priser - og kig efter, om butikken er e-mærket.
2. Tjek sælgers telefonnummer, privat adresse, MitID-validering og lignende, når du handler med private på nettet.
3. Tjek, at betalingen foregår over en krypteret forbindelse ved at kigge efter hængelås-symbolet eller https:// i browserens adressefelt.
Falske e-mails og sms'er
4. Klik aldrig på en SMS eller e-mail, som du ikke har bedt om, kender til eller som ser mistænkelig ud - også selvom du kender afsenderen.
5. Vær opmærksom på, om mailen ser troværdig ud, og om der f.eks. optræder stavefejl i teksten.
6. Opgiv aldrig oplysninger til virksomheder/myndigheder, der allerede har dine oplysninger i forvejen (f.eks. SKAT, Nets, MobilePay eller din bank).
Beskyt dine data
7. Del aldrig dine kodeord, pinkoder eller MitID med andre.
8. Brug stærke kodeord og genbrug ikke det samme kodeord.
9. Det er altid en god idé at have en kopi af dine data, hvis du skulle blive ramt af virus eller lignende.
10. Sørg for at have opdateret software og antivirusprogram installeret på din computer, telefon eller tablet.
På Den Sikre Side kan du få viden om, hvad dit barn kan møde online – og gode råd til, hvordan du hjælper dit barn til sikker adfærd på nettet. Læs mere nedenfor:
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Nana Øgaard Andreasen
Konsulent
Borgmesterens Afdeling
8000 Aarhus C
Telefon: 2434 0281
Mail: onaa@aarhus.dk