Forsøg med usynlig mærkning

En ny undersøgelse viser, at usynlig mærkning kan forebygge indbrud.

Usynlig mærkning er en usynlig væske, der indeholder én unik kode, der påføres værdigenstanden. Koden registreres i en database med oplysninger på ejeren. Politiet har adgang til databasen, og kan med en UV-lygte aflæse koder på stjålne effekter og ved hjælp af databasen finde frem til, hvem de mærkede ejendele tilhører.

Aarhus Kommune har i et samarbejde med Østjyllands Politi og Justitsministeriets Forskningskontor udført et forsøg på 6.607 husstande i Aarhus Kommune. Forsøget undersøgte sammenhængen mellem usynlig mærkning af indbo og risikoen for indbrud. Konklusionen er, at det i flere tilfælde kan svare sig at mærke genstande, hvis man samtidig sørger for at skilte med det.

Hvis du er interesseret i at vide mere om unik, usynlig mærkning og måske anskaffe den samlede pakke med væske og skilte, kan dette gøres på følgende links:

https://www.selectadna.dk/

http://smartwaterdanmark.com/

Læs undersøgelsen om usynlig mærkning