Forebyggelse af indbrud

Forebyggelse af indbrud

I et samarbejde mellem de lokale fællesråd, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune arrangeres der i 2018 10 infomøder om ”Nabohjælp” og ”Sikker handel på nettet” forskellige steder i Aarhus. Indbydelse til infomøderne sendes med digital post til samtlige husstande i det område, som det arrangerende fællesråd dækker. Såfremt du er fritaget for digital post, vil invitationen komme i din postkasse.

Følgende møder er for nuværende planlagt:

 

Fra kl. 17.00-19.00 vil den mobile politistation være på stedet, så der vil være mulighed for at drøfte lokale forhold omkring tryghed med politiet.    

Nabohjælp kan forebygge hvert 4. indbrud. Se, hvad I sammen kan gøre for at skabe tryghed i dit kvarter.

Mange aarhusianere hjælper allerede hinanden med stort og småt i hverdagen. Men nabohjælp fungerer endnu bedre, hvis I skaber faste rammer for nabohjælpen. Undersøgelser viser, at op til hvert fjerde indbrud kan undgås med organiseret nabohjælp.

Gode råd til nabohjælp

Gør det svært for tyven at se, om der er nogen hjemme. Det er hurtigt klaret, hvis du som nabohjælper husker disse fire råd, når du passer på din bortrejste nabos hus:

  • Gå en runde om huset
  • Parkér din bil eller cykel foran huset
  • Læg affald i skraldespanden
  • Vær generelt opmærksom på huset

Der er også stor nytte af nabohjælp hvis du bor i lejlighed. Her kun du fx hjælpe din bortrejste nabo med at:

  • Lægge måtten ned efter trappevask
  • Tømme postkassen

Er din nabo bortrejst, giver det stor tryghed, hvis du regelmæssigt sender en SMS eller mail og fortæller, at du har checket huset og at alt står vel til.

Få mere at vide om Nabohjælp

Du kan læse mange flere gode råd om Nabohjælp og tilmelde dig Nabohjælp på Trygfondens hjemmeside, nabohjælp.dk. 

  • Gør din bolig synlig og skab god belysning: Undgå høje hække, træer og stakit, så ar tyven sværere ved at komme uset ind i boligen.

  • Sørg for gode låse på hoved-, bag- og havedøre. Vejen ud af huset er lige så vigtig som vejen ind i huset.

  • Skjul værdigenstande. Mange tyve spotter værdigenstande gennem vinduer, så Ipads, smykker og andre værdigenstande bør ikke kunne ses udefra.

  • Gem værdigenstande i rum som badeværelser, bryggers, loft og køkken, som tyve typisk ikke er så interesserede i. 

  • Gør det svært for tyven. Stærke vindueskarme og låse på vinduer kan i nogle tilfælde afholde tyve, da de ikke er interesserede i, at det tager for lang tid at komme ind.

  • Tænk over hvad du offentliggør på internettet, fx ved ferier, hussalg eller nye designmøbler i hjemmet.

Som en fortsættelse af indsatsen med informationsmøder vil Aarhus Kommune og Østjyllands Politi opbygge et netværk af tryghedspartnere fra fællesrådene i alle kommunens lokalområder. Tryghedspartnerne vil være bindeled mellem kommunen, politiet og lokalområderne.

Formålet er at aktivere og styrke lokale kræfter, som for eksempel grundejerforeninger, for på den måde at øge trygheden gennem information om blandt andet indbrudsforebyggelse og nabohjælpsordningen.

Tag testen: er dit hus sikret mod indbrud?

Følgende fællesråd er tilmeldt Tryghedsnetværket:

  • Brabrand-Årslev Fællesråd
  • Christiansbjerg Fællesråd
  • Fællesrådet for Møllepark-Vestergadekvarteret
  • Fællesrådet for Møllevang-Fuglebk.- Frydenlund-Charlottenhøj
  • Fællesrådet for Aarhus Ø
  • Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum
  • Kolt-Hasselager Fællesråd
  • Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd
  • Sabro-Fårup Fællesråd
  • Solbjerg Fællesråd
  • Tilst, True og Skjoldhøj Fællesråd
  • Trige-Ølsted Fællesråd
  • Vejlby-Risskov Fællesråd
  • Viby Fællesråd

En ny undersøgelse viser, at usynlig mærkning kan forebygge indbrud. Usynlig mærkning er endnu et våben imod indbrud og kan være med til at skaffe dine værdigenstande tilbage til dig igen.

Usynlig mærkning er en usynlig væske, der indeholder én unik kode, der påføres værdigenstanden. Koden registreres i en database med oplysninger på ejeren. Politiet har adgang til databasen, og kan med en UV-lygte aflæse koder på stjålne effekter og ved hjælp af databasen finde frem til, hvem de mærkede ejendele tilhører.

Aarhus Kommune har i et samarbejde med Østjyllands Politi og Justitsministeriets Forskningskontor udført et forsøg på 6.607 husstande i Aarhus Kommune. Forsøget undersøgte sammenhængen mellem usynlig mærkning af indbo og risikoen for indbrud. Konklusionen er, at det i flere tilfælde kan svare sig at mærke genstande, hvis man samtidig sørger for at skilte med det.

Hvis du er interesseret i at vide mere om unik, usynlig mærkning og måske anskaffe den samlede pakke med væske og skilte, kan dette gøres på følgende links:

https://www.selectadna.dk/

http://smartwaterdanmark.com/

Læs undersøgelsen om usynlig mærkning